• Biodiversitet,
    Bæredygtighed & Balance

  • Muld, Mad & Mennesker

Akademi

Formidling af dét, vi har på hjertet, er et vigtigt element i vores rejse mod grøn omstilling.

Derfor har vi oprettet Skærtoft akademi, som er udgangspunkt for kurser, webinarer og events, som vi arrangerer alene eller i partnerskab med andre, der også arbejder med grøn omstilling og bæredygtig udvikling.

Treklangen ”muld, mad og mennesker” afspejler helt præcist det, vi brænder for på Skærtoft.

Vi finder inspiration til vores arbejde mange forskellige steder: hos mennesker, der er klogere og mere erfarne, end os, i litteraturen, i grønne organisationer og tænketanke, og i FN’s verdensmål – især i målene 4, 12, 13, 15 og 17.

Og vi er optimister. Derfor tror vi på, at det gennem grøn omstilling er muligt at sikre vores børnebørn og deres børn en fremtid, hvor et sårbart klima og en presset biodiversitet har fundet en ny, bæredygtig balance.

Vores akademi handler i høj grad om at dele viden. Det er derfor, at vi løbende indsamler undervisningsmateriale og gode links om bæredygtighed til fælles inspiration – og til fælles anvendelse. Materialet er gratis og kan findes under ”Formidling”.

I en årrække har vi været en del af et dansk-tysk projektpartnerskab, hvis mål er at fremme bæredygtig fødevareproduktion og -forbrug. Partnerskabets primære opgaver er at udvikle et ”bæredygtighedskompas”, så fødevareproducenter kan få en troværdig vurdering af deres ”grønne status”. Derudover udvikles undervisningsmaterialer i bæredygtig madkultur for elever i folkeskoler og på erhvervsskoler, samt brandidentiteten PP (Positively Produced), som tildeles fødevarevirksomheder, der er på deres egen rejse mod en reel grøn omstilling af deres produktion.

Academy

The academy at Skaertoft aims at sharing inspiration with those who, both professionally and privately, wish to work with a green transition. This is where we share knowledge, where we have classes, webinars and events – either on our own or in cooperation with others who are also working with sustainable production and consumption and the transition towards a greener future. The academy is also part of the cross-border project partnership “Positively Produced” (link) whose aim it is to enhance sustainable food production and consumption in both Germany and Denmark.

Akademie

Die Akademie in Skærtoft bietet Inspiration für alle, die sich beruflich und privat für einen grünen Wandel einsetzen wollen, um dazu beizutragen, dass unsere Enkel und deren Kinder eine Zukunft vorfinden, in der ein gefährdetes Klima und eine unter Druck stehende Artenvielfalt ein neues, nachhaltiges Gleichgewicht gefunden haben.  Wir bieten Kurse, Webinare und Veranstaltungen an, die wir allein oder in Partnerschaft mit anderen, die ebenfalls einen Beitrag zum grünen Wandel leisten wollen, organisieren. Die Akademie ist Teil von Skærtofts Beitrag zur dänisch-deutschen Projektpartnerschaft Positively Produced, deren Ziel es ist, nachhaltige Lebensmittelproduktion und -konsum zu fördern.

Webinarer

  • Frugtbar jord – for klima, biodiversitet og sund mad, der smager

    13. april 2021
  • Hvordan undgår vi madspild?

    14. april 2021
  • Kan biologisk affald og spild redde verden?

    15. april 2021

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere på https://www.interreg5a.eu/. Ligeledes har URS og følgende kommuner bidraget finansielt til projektet: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg.

Dette projekt finansieres af midler fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Læs mere på https://www.interreg5a.eu/. Ligeledes har URS og følgende kommuner bidraget finansielt til projektet: Tønder, Aabenraa, Haderslev og Sønderborg.