Vores biodynamiske landbrug, ”Skærtoft”, ligger midt i den frodige natur ved Nørreskoven på Als. Det at producere næringsrig og velsmagende mad til mennesker, har altid været et helt naturligt udgangspunkt for vores måde at drive landbrug på. Med et tilpasset sædskifte og fokus på en frugtbar jord, har vi desuden mulighed for at bidrage til biologisk mangfoldighed på mange niveauer. De levende hegn omkring vores marker er naturlige korridorer og sammen med det blomstrende ukrudt på markerne er de attraktive fødekilder for humlebier, sommerfugle og svirrefluer. På vores to bakketoppe har vi plantet skov. Vi kalder dem klimaskoven og biodiversitetsskoven. Den første er sammensat efter at binde så meget CO2 som muligt. Biodiversitetsskoven skal ende med at blive en afgræsningsskov. I første omgang er der plantet træer og buske der i første omgang primært fremmer biodiversiteten over jorden.

På Skærtoft dyrker vi ca. 40 ha jord. Derudover har vi et stykke eng i Fjordmosen ved Lillebælt. Jordbunden er en typisk alsisk lerjord – og vi har både stive bakketoppe og porøse lavninger. Alle marker er omkranset af levende hegn og både i den gamle mergelgrav og mosehullet holder løvfrøer til og ”synger” for os hver sommer. Der er en stor bestand af både rådyr og dådyr, som har fornøjelse af de græsmarker vi har med i vores sædskifte. Kvierne, der afgræsser markerne, kommer fra øko-brødrene Rasmus og Jesper Lehmann, Broagerland, og vi får komøg fra dem i bytte. Fiskehejrerne kommer af sig selv – hvert år.

Vi har gennem årene primært haft planteavl på Skærtoft. Derfor har vi altid haft særligt fokus på at sammensætte sædskiftet så vi kan klare os med grøngødning og økologisk husdyrgødning. Komøget vi får komposteres i markstak inden brug. Vi har ikke tilført konventionel husdyrgødning på vores marker siden 2004, og vi har nedmuldet den snittede halm siden 1991. Det har haft stor betydning for livet i jorden – den synlige: regnormebestanden er vokset – og den knap så synlige: det mikrobielle liv som er med til at sikre en frugtbar jord og dermed afgrøder med gode udbytter og høj kvalitet.

Vi passer på de gamle levende hegn fordi de – sammen med de nye skovparceller – er vigtige korridorer i landskabet, og hjemsted for både fugle og insekter.